Siden 2011 har Ladefogedvision samarbejdet med kommuner og jobcentre om at tilbyde helhedsorienterede og praksisnære forløb, der hjælper ledige og sygemeldte tilbage i job eller uddannelse. Vi arbejder med trivsel, motivation, ressourcer og udvikling som afsæt til en forandring og forankring.
Mestringsforløb Formål: At støtte mennesker, der har brug for hjælp til at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet eller vende tilbage efter en periode udenfor.
Indhold: - Individuelt tilpassede forløb: vi tager udgangspunkt i den enkeltes situation, ressourcer og udfordringer - Mestring: fokus på at udvikle strategier til at håndtere de vilkår, man lever med, så hverdagen og arbejdsdeltagelsen eller uddannelse bliver en realistisk mulighed - Redskaber til forandring og forankring – praktiske og brugbare redskaber, der gør en forskel
Metode - Samtaler og sparring med fokus på motivation, selvindsigt og realistiske mål. - Øvelser og redskaber til stresshåndtering, struktur i hverdagen og håndtering af arbejdskrav. - Samarbejde med arbejdsplads, jobcenter eller andre aktører, når det giver mening. - Alle metoder med afsæt i evidensbaseret metoder og med fokus på relationen.
Målgruppe Mennesker, der oplever udfordringer med at fastholde eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelse, og som har brug for en målrettet indsats for at genfinde eller finde fodfæstet.
Forløb for fagprofessionelle Ud over borgerrettede indsatser tilbyder Ladefogedvision også forløb for fagprofessionelle, der arbejder med mennesker. Gennem supervision, kurser og udviklingsforløb hjælper vi med at forebygge udbrændthed, styrke arbejdsglæden, fokus på kommunikation og redskaber til at styrke samtalerne og skabe nye perspektiver i det daglige arbejde.